Navngivning og navneændring

Navngivning

Et barn skal være navngivet inden det er seks måneder gammelt.

Det kan ske på flg. to måder: Ved dåb eller ved navngivning.

Hvis I ønsker dåb – se under fanen ”Dåb.”

Man navngiver barnet ved at gå ind på Personregistrering.dk , hvor der skal logges på med MitId.

Hvis ikke begge forældre har dansk CPR-nr. og MitId, kan barnet navngives på en papirblanket, som kan fås på personregisterkontoret/kordegnekontoret eller downloades fra   Kan du ikke ansøge med NemID/MitID - blanketter til udskrivning – Personregistrering.dk

Navneændring

Man kan ansøge om navneændring ved at logge på Personregistrering.dk med sin MitId.

Det koster p.t. 559,40 kr. (2023) at ansøge om navneændring, med mindre det er i forbindelse med vielse, hvor det er gratis, hvis ægtefællerne ansøger om navnefællesskab. Navneændringen er gratis indtil tre måneder efter vielsesdatoen hvis der opnås navnefællesskab i forbindelse med vielsen.