03/02/2026 0 Kommentarer
Vi samler. Sammen.
Vi samler. Sammen.
# Nyheder

Vi samler. Sammen.
Igen i år er Aaker og Pedersker sogne med til at samle ind til Folkekirkens Nødhjælp.
Katastrofer, oprustning og krig.
Der er meget, der splitter os i denne verden.
Men vi kan gøre noget for at samle. Sammen.
Når du i fællesskab med andre bruger en søndag i marts på at samle penge ind, giver din tid og dine penge mening og håb for mennesker ramt af krig og katastrofer.
For tid er aldrig kun tid, og penge aldrig kun penge. Tid og penge kan veksles til nødhjælp, til klimahjælp, til uddannelseshjælp, til fødevarehjælp, til iværksætterhjælp og til alt-det-du-kan-tænke-dig-til-hjælp. Hjælp, der kan skabe varig forandring i andre menneskers liv.
Alt det bidrager du til i fællesskab med andre, når vi samler. Sammen.
At gå en tur med indsamlingsbøssen eller åbne, når det ringer på døren, er ikke en lille ting. Det er en dyrebar handling for mennesker, som lever under ekstremt vanskelige forhold.
Gå med søndag den 8. marts og vær med til at samle.
Du giver mere, end du tror.
Du giver. Mening.
Søndag d. 8. marts starter vi fra præstegården, Nybyvej 2, Aakirkeby. Det er også muligt at vælge en rute i Pedersker. Meld gerne til inden dagen, sådan at vi kan have materiale klar, til du kommer.
Tilmelding sker til Inge Munch på mail ingemunch99@gmail.com eller på 2462 0985.
Endelig kan tilmelding også ske til kirkens kontor på 5115 3720.
Kommentarer