Landemode i Aa kirke - Fejring af kirkens lokale forankring

Landemode i Aa kirke - Fejring af kirkens lokale forankring

Landemode i Aa kirke - Fejring af kirkens lokale forankring

# Fra præsten

Landemode i Aa kirke - Fejring af kirkens lokale forankring

Mandag den 3. november blev der holdt landemode. En flot fejring af det, som kirken bør være, nemlig solidt lokalt forankret. Fejringen i år fandt sted i Bornholms gamle kapitels- og domkirke, Aa kirke. Her på Bornholm har man de sidste 25-30 år holdt  ’det lille landemode’. Det store landemode fandt sædvanen tro sted i København, med gudstjeneste i Vor Frue kirke og efterfølgende sammenkomst i Bethesda. Temaet var: ’Kirke er vi sammen’: hvordan vi som folkekirke er til stede som sogn, provsti og stift og hvordan vi kan løfte opgaven og ansvaret på tværs af sogn og provsti.  

Landemode er blot et gammelt ord for landemøde. Landemodet blev indført i 1618 og indføjet i Christian den Femtes Danske Lov fra 1683 som et årligt lukket møde mellem biskoppen, provsterne og stiftsamtmanden. Formålet er her at drøfte stiftets økonomiske og administrative forhold. Mødet indledes traditionelt med en åben gudstjeneste for præster, menighedsrådsmedlemmer, ansatte og frivillige. Oprindeligt fungerede det lukkede møde også som en kirkelig retsinstans, der kunne behandle gejstlige sager, indtil denne funktion ophørte i 1992. Siden er kirkelige sager blevet ført ved domstolene.

Landemodet var i år, på biskoppens foranledning, udover øens præster forstærket med den katolske præst Niels Engelbrecht, som i København er den katolske biskop Kozons stedfortræder og samtidig præst for den 150 personer store katolske menighed på Bornholm. Endvidere af Rønne Metodistkirkes nye præst og menighedsforstander Christian Alsted, som udover at have været præst i Esbjerg og København tillige i 16 år bestridt embedet som biskop i de nordiske og baltiske lande samt i Ukraine. Tejn Pinsekirkes  præst Bruno Knutzen havde også taget imod invitationen.  Aftenen indledtes med  procession af øens præster, biskop og provst fra Aaker præstegård til Aa kirke. Kirken lyste godt op i den mørke aften, mens rækken af præster trådte ind i den festsmykkede kirke. Organist Jørn Andersen og kirkesanger Karin Bienz spillede processionen op i kirkens store, smukke korrum. Gudstjenesten indledtes med afsyngning af nr. 20 i Den danske Salmebog: Jeg ser dit kunstværk, store Gud. En sjældent sunget salme af Ambrosius Stub med melodi af Sperontes og akkompagneret af en knapbasun. Salmesangen fra 25 præstestruber var rungende. Biskoppen prædikede over saligprisningerne i Bjergprædikenen og gudstjenesten rundedes af med salme nr. 31: Til himlene rækker, meget smukt ledsaget på flygel af organist Jørn Andersen.

Efterfølgende var der samvær i Aakirkebyhallerrne, hvor der blev udvekslet hilsener og mangt en god samtale og netværket, som det sig hør og bør til et landemode. Beværtningen var i top, med kaffe og rullepølse-, ostemadder og kringle. Der blev sunget og biskoppen holdt et indlæg, hvorunder han takkede menighedsrådsmedlemmer, ansatte og frivillige for deres store indsats i året, der er gået. 

Man havde i år inviteret museumsinspektør Jakob Seerup til at holde et indlæg om tiden efter at russerne var kommet til Bornholm i maj 1945 og frem til den 6. april, hvor de drog af igen. Jakob Seerup tog i den anledning udgangspunkt i den skuffelse, han oplevede, da der ikke blev kimet med

klokkerne på befrielsesdagen og mindede alle modigt om, at russernes afgang fra Bornholm ikke var en selvfølgelighed, men nærmest et rent lykketræf. Bornholm kunne så let som

ingenting være endt som en østtysk, russiskkontrolleret lydstat. Oplægget var tillige et oplæg til fejringen af 80-året for russernes rømning af Bornholm næste år, hvad biskoppen i sin afrunding ikke undlod at minde bornholmerne om, at det så var deres ansvar at der blev kimet fra kirkeklokkerne!

Alt i alt en god aften i november, op til et nyt kirkeår!

Hardy Lund Olesen

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed