05/11/2025 0 Kommentarer
Salg af småkager
Salg af småkager
# Nyheder

Salg af småkager
Nu er tiden kommet, hvor man rundt omkring os begynder at tage tilløb til decembertiden, til forberedelsestiden til jul.
Vintertiden er en realitet, vejret viser alvorlige tegn på begyndende vinter, og vi er begyndt også at søge hyggen inden døre. Nogle af os gør det fortsat med levende lys, og rigtig mange begynder at medtænke småkager.
Det er ind i dette univers meningen er med denne lille skrivelse. I lighed med tidligere år er vi en flok, der har bagt flere tusinde småkager i alverdens afskygninger.
De bliver solgt i mange butikker og i flere sammenhænge bla. julemarked og fællesspisning.
Overskuddet er en meget stor hjælp til den håndsrækning, der hver jul bliver givet fra kirkerne i Aaker og Pedersker til nogle af dem, for hvem det forekommer umuligt at kunne stable en jul på benene, og her tænkes naturligvis især børnefamilierne.
Vi har kunnet bage småkagerne næsten uden udgifter, fordi mange af de lokale butikker har bidraget med ingredienser feks. nødder, mel, æg, smør, bagepapir og meget andet.
Der kan ikke takkes nok for, at man i disse to små lokalsamfund vælger at bakke op om dette projekt, dels ved økonomisk overhovedet at gøre bagningen mulig, dels ved at være med til at bage og ikke mindst tak til alle jer, der køber en pose småkager eller for den sags skyld flere poser – og vi er så ubeskedne at fortælle, at vi synes, småkagerne smager dejligt….
På vegne af julesmåkagebagerne
Birgit
Kommentarer